1. vinder i Dynt-Skelde-Gammelgab

Første hus blev i aftes energi-tjekket i Skelde. Det blev Nora og Børge Hansen, der modtog præmien for energi-tjek af husstand nr. 1. En større håndfuld energi-ambassadører blev udklækket i DSG. Deres fornemste opgave er at inspirere naboerne til at udføre energi-tjek af egen bolig.

De beviste, at det er ganske let, hvis man har en tommestok, en lommelygte, BBR-attest og opgørelse over sidste års forbrug af bl.a. strøm.

Energi-Ambassadørerne er:
Ivar Dall, Børge  og Nora Hansen samt Rudi Cargnelli fra Skelde
Frede Tychsen og Torben Nielsen fra Gammelgab
Bent Have og Marianne Tychsen fra Dynt

De vil være behjælpelige og “skubbe lidt bagpå”, så landsbyen kan få alle med til egen og fælles nytte.

Børge, Bent og Frede lytter opmærksomt. Læs vejledningen her.

 

 

 

Her er Conni Jocobsen og Helle Johannsen igang med at se, hvilket årstal der står i temoglassene.

Hver boligejer får et skema, der med fordel kan udfyldes først. Oplysningerne tastes det ind i et energiberegner program – læs mere her. Alternativt kan man aflevere det udfyldte skema i landsbylaugets postkasse hos Nette Jensen, og andre vil være behjælpelige med at taste oplysningerne ind i programmet på nettet.

Senere modtages en individuel rådgivning og energirapport fra ZERObolig. Energi-ambassadørerne er til for at hjælpe – spørg blot om hjælp, hvis du er i tvivl.

Der var fuld koncentration at spore hos energi-ambassadørerne, da Conni Jacobsen, EUC Syd og Charlie, ZERObolig gennemgik beregnerprogrammet.

 

 

 

 

 

Læs mere om det spændende projekt i Dynt-Skelde-Gammelgab og Kær Halvø her: Bæredygtige Landsbyer.