Formål og indsatser

Her er tale om decentralisering af beslutningsprocesser, så borgere og landsbylaug inddrages. Landsbyborgernes måde at arbejde på i fællesskaber danner grundlag for samskabelse, hvor samarbejde mellem borgere, administration og politikere giver bedre løsninger og ejerskab til fælles beslutninger. 

 

Der bør være et fælles mødested i hver landsby, hvor der er adgang til bredbånd. Dette er et grundlæggende udgangspunkt for, at det er muligt at leve et helt liv på landet samt drive selvstændig erhvervsvirksomhed. Infoland skal være kommunika-tionsplatform og bidrage til videndeling mellem landsbyer og kommunen. Der fokuseres på synlighed generelt og specifik (bl.a. skiltning).

 

Der skal arbejdes med tidligere indsats i kommunikation og sparring med landsbylaugenes bestyrelser i 2018 – 2021 i forhold til tidligere, for at trække på de lokale kompetencer, sikre mere åbenhed i beslutningsprocesserne og højne demokratiforståelsen. Samtidig skal ske en generel forenkling af begreberne inden for landdistriktsudvikling for at lette forståelsen og fremme budskabet (åben land, landdistrikter, land, landsby, lokalby, mellemby, centerby, hovedby, yderkommune, yderområde m.m.). Kommunen faciliterer og understøtter processer på landdistriktsområdet ved borgerinvolvering. 

 

Følgende konkrete handlinger er gennemført siden 2007 eller gennemføres i perioden 2018 – 2021:

Understøtte etablering af nye landsby-laug som en del af "Sønderborg-modellen"

Landdistriktskoordinatoren deltager i formøder med landsbyrepræsentanter forud for et borgermøde, hvor deltagerne “tager første skridt” til en beslutning om, hvorvidt de vil etablere et landsbylaug. På dette borgermøde er koordina-toren facilitator, og “skridt nummer to” henimod en lokal udviklings plan for området tages.

Borgerbudgettering

Der er tidligere hentet erfaringer om borgerbudgettering (participation budgetting) fra Porto Alegre, Brasilien. Denne erfaringsudveksling fortsætter, og der udarbejdes en dansk udgave af “årshjulet”. Oscar Pelliocioli, Divisão de Fomento Agropecuário, Secretaria Municipal de Desenvolvimento Econômico,  koordinator for Borgerbudgettering i Porto Alegre,  indtil 2018 har flere gange været på besøg i Sønderborg og besøget er gengældt to gange (med egenfinansiering fra deltagernes side). 

På billedet til højre fra april 2016 ses borgmesteren i Porto Alegre midt i billedet (den højeste person) med Oscar på venstre side, Anders K. Brandt (formand Landdistriktsudvalget fra 2014 – 2018) på højre side og Connie Skovbjerg, land-distriktskoordinator til højre for Anders.

borgmesterbilledet
_DSC0212

Synlighed på hverdagslivet

Udvalget for Landdistrikter, Natur og Fødevarer støtter annoncering på pyloner ved landsbylaugenes arrangementer (for et bredere publikum), Sekretariatet udsender nyhedsmails, opdaterer hjemmesiden www.sonderborgkom.dk med bl.a. links til flere kommunale data og nøglepersoner i forhold til samarbejdsfladerne i landsbylaugene. Sekretariatet satte desuden nyheder på Facebook i Benefit4Regions projektet og videoer blev lagt på www.baglandet.tv. 

Der vil være fokus på involvering af yngre ildsjæle, og endelig

vil udvalget fortsat arbejde med visionær fremtidstænkning efterfulgt af en gennemtænkt strategi; da det øger kvaliteten og succéen ved gennemførelse af indsatserne. 

Synlighed på "Sønderborg-modellen"

Formand, næstformand eller ansatte i sekretariatet inviteres ofte alene eller med repræsentanter fra Landsbyforum til at holde indlæg om, hvordan Sønderborg Kommune siden 2007 har arbejdet med landdistriktsudvikling. På andre tidspunkter er de værter for besøgende fra andre kommuner eller institutioner, der ønsker at lade sig inspirere. 

 

Disse erfaringsudvekslinger og reflektioner har stor værdi for at kommunen fortsat kan udvikle sig i forhold til at skabe levende landsbyer og eftertragtede bomiljøer med en lokal forankring og identitet. 

 

På linket ses indlæg ved “BYGlød! Om steder, mennesker og  de ubrugte ressourcers værdi”, den 31/5 – 1/6 2018 i Oslo. Indlæg fra Sønderborg ses dag 2 kl. 11 – 12.

DSC_5506
_DSC1255

Synlighed på borgerinddragelse i et nordisk perspektiv - MEDSAM

Århus Kommune, der blev udnævnt til Europæisk frivilligheds-hovedstad i 2018 og Sønderborg Kommune, der har et stærkt netværk på landdistriktsområdet, indgår som inspirationskilder i et norsk forsknings-projekt med Arendal Kommune som tovholder. Den over-ordnede idé med projektet er, at udvikle modeller for samskabelse mellem kommuner og indbyggere for at sikre bæredygtige velfærdsløsninger i et langsigtet perspektiv. 

Deltagere: Arendal Kommune, Oslo Kommune Bydel Bjerke, Norce Norwegian Research centre AS, Trøndelag forskning og udvikling AS, Høgskulen på Vestlandet, MarselisborgCentret (Århus), Senter for omsorgsforskning, Sør-Norge, Steinkjer Kommune, Levanger Kommune, Voss Kommune, Aarhus Kommune, Sønderborg Kommune, Friskkus AS, Norges Frivilligsentraler.