Formål og indsatser

Der er fokus på nytænkning og etablering af bosættelser i nedlagte landbrugs-ejendomme eller andre steder. Kommunen gennemfører nedrivning af faldefærdige bygninger med støtte fra ”Puljen til landsbyfornyelse” og udvalget orienteres løbende. Der er et tæt samarbejde, koordinering og samskabelse mellem landsbylaug og forvaltning, for at skabe eftertragtede bomiljøer, bl.a. formaliseret samarbejde om deling af serviceinformationer. Der arbejdes med følgende konkrete handlinger indtil 2021:

 

Forår i Elstrup 2017

Informationskoncept

Der arbejdes på at udvikle et informations koncept,  der formaliserer informations strømmen til den enkelte landsby om f.eks tidspunkter for offentlig entreprenør-arbejde, klipning af hegn, vejspærringer, belysning (tiltag / spærringer/fejl), strandrensning, trafikbelastninger o.lign.

 

 

Der laves fra 2020 – 2021 forsøg med SONFOR om, at der udsendes informationer  om entreprenørarbejde, vejspærringer o.lign. via sekretariat for landdistrikter direkte til landsbylau-genes bestyrelser, der kan lægge oplysningerne på den lokale hjemmesider.

 

Nye boformer / bosætning, nedrivning og bevaring af bygningsmassen

Der skal arbejdes med nye boformer / bosætning, nedrivninger og bevaring af bygningsarv. 

 

Her vil bl.a. blive ydet sekretær-støtte til etablering af en prøvebolig i Kværs-Tørbøl-Snurom.

_DSC1137
IMG_20190331_122406

Løbende forskønnelse

Som et resultat af samarbejde mellem landsbylaug og forvaltning (f.eks.nyttejob-indsatser, blomsterløg, forårsrengøring) sker der løbende forskønnelse af landsbyområderne.

 

Projekt & Anlæg har i fem år sponseret blomsterløg til de landsbylaug, der måtte ønske dét. Herefter har frivillige plantet og forskønnet landbyen til gavn for alle borgere og besøgende.

 

Omkring 25 landsbylaug deltager i forårets affaldsindsamling. Et solidt samarbejde er opbygget og koordineret, hvor de frivillige samler sammen, mens kommunen leverer sække og gribetænger. Sønderborg Forsyning sponserer pølser og sodavand. 

Understøttelse ved etablering af nyt landsbyfællesskab

Sekretariatet bidrager med sekretærstøtte til “Broagerland 3.0 – pilotprojekt som frilandsby”. Landsbylaugene på Broagerland er ansvarlige for projektet, hvor formålet er at demonstrere et eksempel på landsbyer, der tager skeen i egen hånd og tilrettelægger samt gennemfører en visionær udviklingsstrategi, der kan tiltrække mange nye kræfter og skabe ny energi i det bestående.

 

Kredsen omkring Erhversstyrelsens Landdistriktspulje har også fundet interesse for ideen og imødekommet med en bevilling til ’Broagerland 3.0 – pilotprojekt som frilandsby’.

Broagerland 3.0