Formål og indsatser

Udvalget for Landdistrikter, Natur og Fødevarer skal udvikle naturprojekter, herunder bl.a. Kær Vestermark, Naturpark Nordals, Oksbøl og Birkepøl.

Støvlen på Kær

Kær Vestermark
- Center for Verdensmål

Politikerne i sønderborg Byråd afsatte allerede i budget 2019-2021 afsat 12 millioner kroner til udvikling af et natur-formidlings-center på Løkkegård og Kær Vestermark, der skal danne ramme om natur- og fritidsaktiviteter – med et formidlingscenter, der skal indeholde naturskole og børnehave. Byrådet har også godkendt, at området skal udvikles som Danmarks første og eneste Center for Verdensmål. Idéen er født i Udvalget for Landdistrikter, Natur og Fødevarer, der arbejder ihærdigt for at omsætte idéerne til virkelighed.  

Samarbejde med bl.a. naturskolerne om ”landsbyernes grejbank” på Kær Vestermark

Mobilitetsforeningen for de 36 landsbylaug har fået støtte fra ”Landdistriktspujlen” til at samle, udvikle og teste eksisterende løsninger for grøn mobilitet og deleøkonomi i landdistrikterne.

Ønsket er bl.a. at etablere en ”delebank” for at få mest ud af de ressourcer, som landsbylaugene efterspørger. Delebanken skal give merværdi på kvaliteten af oplevelsen, besøgstallet, mindre klimatryk og mere sundhed samt afledte effekter i form af flere lokale jobs.Idéen er opstået igennem projektet “Deleby”.

Deleby_1920x1200px
Gendarmstien_0008

Implementering af stihandleplanen for Sønderborg Kommune 2018 – 2021

Sønderborg Kommunes stihandlingsplan 2018-2022 gør status og sætter nye mål for planlægningen af vandreruter i Sønderborg Kommune. Stihandlingsplanen er udarbejdet af stigruppen i sommeren 2017 og udlægger rammerne for det fortsatte arbejde med at etablere Danmarks bedste stinetværk. Forvaltningen Bæredygtighed, Natur og Landdistrikter arbejder med at implementere planerne.

Desuden har forvaltningen været tovholder i bestræbelserne for at få etableret Naturpark Nordals.