Debatoplæg om opstilling af vindmøller i Sønderborg Kommune

Byrådet har vedtaget, at Sønderborg-området skal være CO2-neutral inden 2029.

For at nå dette mål foreslås i alt 13 potentielle vindmølleområder, der udgør en første bruttoliste for den planlægningsproces, som hermed igangsættes. Hensigten er at lokalisere og reservere de bedst egnede områder til opstilling af vindmøller på land, hvor gener for landskab, natur og naboer er mindst.

Læs debatoplægget her.

Med debatoplægget giver Sønderborg Kommune lodsejere, borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede mulighed for at fremsætte deres synspunkter, kommentarer, alternative forslag og idéer, så flest mulige hensyn kan indgå i den videre planlægning.

Debatperioden varer fra onsdag den 30. marts til onsdag den 27. april 2011. I denne periode kan debatindlæg, idéer og forslag sendes til: Sønderborg Kommune, Plan, Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg eller til: planafdeling@sonderborg.dk

Når kommunen har modtaget og vurderet de indkomne bemærkninger udarbejdes en temaplan for vindmøller, der udsendes i en 8 ugers offentlig høring.