Det dansk-tyske Interreg-projekt “Blumen bauen Brücken – Blomster bygger broer” vil gerne invitere til en helt særlig konkurrence: Vi leder efter de hobbygartnere, der høster flest kartofler dyrket i ålegræs. Det kan naturligvis også være foreninger, børnehaver, skoler el. lign., som ønsker at prøve noget nyt og lære mere om ålegræs.
Det er meget nemt at være med: I har et højbed eller lignende, og dér planter i kartofler i ålegræs – og med lidt held og snilde kan I opnå den største høst blandt alle deltagerne omkring Flensborg Fjord. Der vanker spændende præmier til vinderne.