Jammerbugt Kommune har haft besøg af ildsjæle fra Sønderborg

Ideer og erfaringer drøftesMandag i efterårsferien brugte otte foreningsfolk og ildsjæle en del af dagen på at køre i bus fra Sønderborg til Slettestrand, Bonderup og Trekroner. De otte fra Landsbyforum var på inspirationstur sammen med Sekretariat for landdistrikter. Jammerbugt Kommunes Kultur- Fritids- & Landdistriktsudvalg var i august på besøg i det Sønderjyske og nu var turen kommet til genvisit. Anledningen var et ønske om at høre om hvordan man kommer fra ideer til handling og etablering af mountainbikespor.

Derfor mødtes gruppen med Kristian Skjødt fra Feriecenter Slettestrand, som jo netop har en stor erfaring med feltet. I forhold til Sønderborgområdet er Slettestrand langt foran i realiseringen og udnyttelsen af moutainbikepotentialet.

Sanne Pedersen fortæller om Landsby på prøveEfter besøget i Slettestrand inklusiv kig til havbådene kørte gruppen til Bonderup og Trekroner, hvor Sanne Pedersen fortalte om etableringen af købmanden, ”Landsby på prøve” og i det hele taget om livet og initiativerne i området, der har givet Trekronerområdet titlen som ”Årets Landsby 2016”.

 

Der lyttes opmærksomt til erfaringerne omkring mountainbikingGæsterne var meget begejstrede og tog hjem igen med mange gode ideer, der måske kan efterprøves i det Sønderjyske. Ulla Flintholm fra Kultur- Fritids- & Landdistriktsudvalget var vært for gæsterne.