Nytårskur på Kær Halvø

“Det er flot, at Kær Halvø har modet og viljen til at arbejde med bæredygtighed på landsbyplan”, siger Stephan Kleinschmidt (Slesvigsk Parti), formand for Kultur- og Erhvervsudvalget i sin nytårstale til borgerne på Kær Halvø.
Læs JV´s omtale her.

“Siden 2011 er der sket meget på Halvøen i bestræbelserne med at tænke energi-rigtigt.

Med hjælp fra et hold studerende på Mads Clausens Institut og et langt sejt træk, fik borgerne på Kær overbevidst Sønderborg Fjernvarme om det fornuftige i at udbygge forsyningen til Kær Halvø. Det er positivt, at indsatsen har nyttet, og at inddragelse af de unge har haft en positiv effekt.

Det er svært at få det offentlige transportsystem til at fungere mere optimalt i landdistrikterne. Borgerne på Kær er kommet med mange forslag til forbedringer, som der arbejdes videre med i en nedsat gruppe. Her nævnes både forbedringer på cykelstien – ikke nødvendigvis ”medvind” – og bedre skiltning.  Derudover arbejdes med udvikling af et nyt system, der kan hjælpe borgerne til fleksibel samkørsel. 

Sønderborg har haft besøg af landdistriktsministeren . Det var et godt besøg, hvor ministeren var imponeret over dét, han så og hørte. Efterfølgende er blevet tilladt at etablere fælles solcelleanlæg på landsbyplan.

13 personer på Kær, der har deltaget i et ”Kør Grønt-kursus” gennem Sønderborg Køreskole, har i gennemsnit sparet 35 % på brændstofforbruget fra første til anden gennemkørsel af en bestemt rute. Det siger noget om, hvad den enkelte er i stand til at ændre i dagligdagen, blot med små midler og handlinger.

Snart arrangeres der kursus i Ny Nordisk Mad i Skyttehuset. Måske kan denne aften inspirere til, at man går sammen om fælles køkkenhaver, en kartoffelkule eller danner et ”spisekammer-laug”? Ny Nordisk Hverdagsmad handler om, hvordan vi kan lave skøn hverdagsmad af sæsonens råvarer, selv om vi har travlt. Det er mad, der smager af øjeblikke og det sted, vi er. 

Aftenens æblegløg m. rom og hvidkålssuppe var lavet af eksempler på lokale kvalitetsfødevarer. 

Stephen vil gerne følge tæt, hvor mange midler, der investeres på Kær halvø i energirenoveringer og energitiltag, samt hvor meget værdi der skabes. Det samlede mål i projektet var 5 mio. kroner, investeret i Dynt-Skelde-Gammelgab og på Kær Halvø – det virker ikke som et urealistisk mål, når man kigger rund i landskabet og ser solceller på taget og nye vinduer/døre.  De mange borgere, der har fået lavet energirapporter er måske endnu ikke begyndt på renoveringerne – benyt chancen og forhør jer hos fagfolkene, så I kommer godt i mål.”