Sundhed og klima udfordrede unge i alle aldre

Mere end 450 besøgte i weekenden gymnastik-opvisningen i SydalsHallen og fik en ekstra gevinst med hjem. Mens børn i alderen 1 – 18 år viste deres talent, talte ZERObolig´s energivejleder Charlie Lemtorp med de voksne om deres bolig og mulighederne for at spare energi og penge ved at energirenovere boligen.

”Jeg er imponeret over den store interesse som familierne i landsbyerne har for at spare penge ved at energirenovere deres bolig” siger Charlie Lemtorp og fortsætter ”i landsbyerne har vi 2.500 oliefyr som skal udfases over de kommende år, og netop nu er der mulighed for at få op til 20.000 kr i tilskud fra SKROT-oliefyret-ordningen ved at købe en varmepumpe”.

Er du boligejer og interesseret i at få besøg af Charlie Lemtorp, så kan du læse mere om den gratis energivejledning her:  http://projectzero.dk/page1520.aspx

De optrædende børn og unge var alle klædt i den nye ZERObolig tshirts. Dagens præmie, et energispare-apparat, som hjælper med at spare penge på strømmen blev vundet af:
         Gertit Andersen, 6470 Sydals
         Ole Fredholm,  6470 Sydals
         Finn Gundersen, 6470 Sydals

ZERObolig og ProjectZero takker for samarbejdet om et meget vellykket arrangement, hvor sundhed og klimaindsats gik hånd i hånd.

Billederne er fra lørdagens gymnastik-opvisning og viser hvorledes ZERObolig-budskabet blev eksponeret overfor de mange deltagende og besøgende.