Der afholdes en konkurrence, hvor folk kan stemme om Danmarks smukkeste præstegård. Der er udvalgt 15 præstegårde i hele landet, heraf ligger de 3 på Als: Notmark, Hørup og slotspræstegården i Augustenborg. De 3 alsiske gården kan med rette gøres sig i konkurrencen – men ikke uden din stemme. STEM, og du kan være med til at synliggøre bygningskulturen i Sønderborg Kommune. Læs mere her
Månedsarkiv: maj 2016
Forår på Nordals – indvielse af MTB-baner
En gruppe fra E’ Svenstruplaug har arbejdet ihærdigt på at få etableret nogle mountainbikeruter på Nordals. Nu er to af dem klar til åbning:
Velkommen til snoreklip den 22. maj kl. 10 på Himmark Strand. Husk din MTB-cykel!
Læs resten
Skiltning på landet
Igen og igen møder vi spørgsmålet, hvor må man skilte i landdistrikterne? Hvad siger skilteloven?
Her er et link, som måske kan besvare nogle af spørgsmålene, hvis du driver egen virksomhed, f.eks. et galleri, glaspusteri, antikvitetsforretning eller lign.
Mød din kommune på dyrskuet i Aabenraa den 27. og 28. maj
I år vil der være et særligt fokus på de fire kommuners landdistrikter. I kommunernes fællestelt møder du bl.a. Anders K. Brandt, fmd. Landdistriktsudvalget, to unge fra Ungdomsrådet, der taler om “Unge i landdistrikterne” og endelig Rikke Lock Harvig, en tilbageflytter fra Holm, der fortæller om udlevelse af sine drømme i tæt samspil med naboerne og omgivelserne. Læs resten
Mød spejdernes Lejr, søndag den 22. maj kl 13.00 – 15.00 på Alsion
Spejdernes Lejr 2017 og Sønderborg Kommune har hermed fornøjelsen af, at invitere dig til at møde en række af de spejdere, der planlægger lejren. Arrangementet vil vise mulighederne for at samarbejde med lejren.
Du kan læse mere i invitationen her.
Indvielse af skulptur og vandrestier i Kværs/Tørsbøl/Snorum den 21. maj kl. 14.00
Landsbyrådet for KTS inviterer til indvielse af den nye skulptur “Fluxes”. Den er nu fint anbragt på det nyt anlagte bed på hjørnet ved T-krydset Buskmosevej / Søndertoft. Desuden indvies de nye stier, der starter ved Mørtelværket, hvor der serveres grillpølser og drikkevarer. Invitation ses her.
Over 200 kg affald indsamlet
Rigtig mange børn og voksne tog udfordringen op, da landsbyrådet i Kværs-Tørsbøl-Snurom forleden havde rengøringsdag. LandsbyForum har opfordret laug og råd i hele kommunen til at bruge en dag på rengøringen, og så har Vej&Park sikret aftaler om, at affaldet blev hentet, ligesom Sønderborg Forsyning har sikret, af alle deltagere fik en god afslutning på arrangementet ved at sørge for pølse og sodavand til alle. Læs resten