Skulptur i Pøl-Augustenhof-Købingsmark på Nordals

“Ugandas Eva” Bronzeskulptur af George Kyeyune, Uganda Tilbage til oversigten

Naita Maria og George Kyeyune har lavet bronzeskulpturen, “Mother of Uganda”, som nu kaldes ”Ugandas Eva”. Professor George Kyeyune er skulptør, billedkunstner og designer fra Makerere Universitetets kunstinstitut i Kampala.

Skulpturens hovedperson, Eva, er et billede af den ugandiske befolkning i dag. En befolkning som gerne vil i dialog med andre befolkninger – åbent og gæstfrit. Blikket i Evas øjne er varmt og udtrykker en tro på fremtiden. Ved overrækkelsen af skulpturen til Sønderborg Kommune sagde kunstneren med et glimt i øjet: “Og vi har skabt Eva, så hun også kan stå ude i frost og sne”.

Den flotte skulptur kigger ud over PAK-Haven i Pøl-Augustenborg-Købingsmark området.