Adsbøl

Indbyggere

ca. 640


Information

https://www.adsboel.net
adsboelborger@gmail.com


Det sker

Ringridning

Fastelavn

Juleklip


Vidste du at …

Den smukke og naturskønne slugt omkring Adsbøl Dam kaldes meget retvisende for “Paradiset”.


Transporttid i bil

Sønderborg: 11 min.

Grænsen: 21 min.

Sygehus: 11 min.

Motorvej: 2 min.

Hva’ ellers?

I landsbyen Adsbøl er du tæt på alt. Skov og strand er blot en gåtur væk, og både Sønderborg og Aabenraa er inden for din rækkevidde. Adsbøl ligger ned til Nybøl Nor og er koblet på den 20 km lange vandre- og cykelrute, Nybøl Nor Stien. Nordvest for byen ligger Adsbøl Dam. Det skønne naturområde kaldes meget retvisende for ”Paradiset” og byder bl.a. på bæk, sø, skov og rigt dyreliv på et smukt overdrevs- og engareal med et væld af
pragtfulde blomster, lige fra kodrivere til sjældne orkideer.

 

Liv i landsbyen

Adsbøl er en lille landsby med ca. 200 husstande og et stort fællesskab. Hvert år i september afholder Adsbøl Borgerforening ringridning med alt, hvad det indebærer af heste, børneaktiviteter, fællesspisning, fest og hygge. Borgerforeningen står for flere årlige arrangementer som f.eks. fastelavn og juleklip til stor glæde for de mange børnefamilier, der især i de senere år er flyttet til byen. 

 

Børnepasning, skoler, SFO m.m.
I Adsbøl ligger Æblegård Friskole, der har klassetrin til 9. klasse.

Stemmingsbilleder