Østkystens perle
Fynshav er et dejligt feriehusområde med aktiviteter for turister og indbyggere året rundt. Her kan du bo i smukke omgivelser, og med færgen kan du nemt nå både Ærø og Fyn.
Liv i landsbyen
Brugsen i Fynshav er byens centrum og samlingssted, hvor der løbende afholdes hyggelige arrangementer som f.eks. strikkecafé, loppemarked og julefest. Om sommeren er der særlig meget liv ved byens lystbådehavn, på campingpladserne og på Fynshavs skønne Blå Flag-sandstrand. Den omkringliggende natur indbyder til friluftsaktiviteter som f.eks.
en gåtur i Nørreskoven eller på Alsstien. Ligeledes er der alle muligheder for sejlads og hyggelige ture på vandet, og der er også mange rigtig gode fiskeområder omkring Fynshav.
I byens idræts- og kulturcentrum “Diamanten” mødes et væld af forskellige foreninger, og der tilbydes en meget bred pallette af aktiviteter for børn og voksne i alle aldre.
Børnepasning, skoler, SFO m.m.
I Fynshav finder du Fryndesholm Skole og Børneuniverset (pasning fra 0 år til udgangen af 6. klasse). Efterskolen EPOS ligger centralt i byen.