Alsisk natur, når den er størst
Kær/Ormstoft er to bæredygtige landsbyer, som bestræber sig på at bevare det skønne landlige område, hvor der er plads til dyrehold med høns, kaniner og heste og anvendelse af den vidunderlige natur, som nu også omfatter det fredede Kær Vestermark.
Liv i landsbyerne
På Kær Halvø er der glimrende muligheder for at dyrke aktiviteter, der involverer vand, skov og bølgende marker. Kær Halvø er rig på foreninger, såsom jagt-, hunde-, modelflyve-, borger-, skytte- og ringriderforening samt et legepladsudvalg, en række bådelaug og et landsbylaug. Naturen er klart vores største aktiv og den tilbyder både oplevelser, men også ro og plads til fordybelse. Byens højdepunkt er ringriderfesten med optog og ringridning, som alle ryttere har trænet til hele foråret. Lokale gårdbutikker, herunder bl.a. halvøens frugtplantager og Rønhaveslagteren, tilbyder lokale fødevarer af høj kvalitet.
Børnepasning, skoler, SFO m.m.
Vores børn og unge går i skole og institutioner i Ulkebøl eller Sønderborg.