Mommark i udvikling
Mommark er en lille havnebebyggelse på det østlige Als. Roen, naturen og Mommarks beliggenhed: det sætter alt sammen sind og sjæl i god harmoni hele året.
Liv i landsbyen
Befolkningen i Mommark er kendetegnet ved, at børnefamilier og ældre mennesker bor jævnt fordelt mellem hinanden i landsbyen. Midtpunktet for landsbyens aktiviteter er Mommark Marina, som både har is/pølse kiosk, restaurant, bådudlejning, kutterture, blå flag badestrand og fiskerbåde der ofte sælger frisk fisk fra kutteren. Sammen med de mange sommerhuse, trækkes der mange turister til byen. Mommark har et super godt samarbejde med de andre landbylaug.
Man deltager velvilligt og bakker op om hinandens aktiviteter.
Børnepasning, skoler, SFO m.m.
Business College Syd har afdeling i byen og bidrager til landsbyens liv. Der er Lysabild Børneunivers og friskole i Tandslet, der er 5 km til begge, hvor der også er børnepasningsmuligheder.