Alsisk landsbyidyl med overskud
Højt placeret på Als ligger landsbyen Svenstrup midt i den skønneste natur kun få kilometer fra to af Danmarks største industrivirksomheder, Danfoss og Linak. Om du er stor eller lille, er der plads til dig i Svenstrup, der har bevaret landsbylivets tryghed og samtidig sikret udvikling. Og så er Sønderborgs uddannelsesinstitutioner, caféer og forretninger kun et kvarters kørsel væk.
Liv i landsbyen
Hos os finder du bl.a. ungdomsforening, rideklub, ringriderforening, skytteforening, brandværn m.m. Vi har et godt fritids- og kulturliv med museer, to medborgerhuse, forsamlingshus og kirke. Der er flere mindre virksomheder i nærområdet, som også tæller Bed & Breakfast og et autoværksted. Naturen er lige uden for døren, så velkommen til et dejligt liv i Svenstrup.
Børnepasning, skoler, SFO m.m.
I 2012 stiftede en gruppe forældre Svenstrup Friskole (0.-9. kl.) − en friskole i konstant udvikling. Bussen til Sønderborgs ungdomsuddannelser kører flere gange i timen, og for de mindste er der pasningsmuligheder med to kommunale og en privat dagplejer.