Menu
“Værktøjskassen” giver konkrete anbefalinger og skal hjælpe med:
– At skabe overblik, ved bl.a. at adskille principper og detaljer
– At forstå, ved bl.a. at forklare et niveau ad gangen
– At lære noget ved at involvere læserens hjerner og ved at gøre læseren selvhjulpen.
Teksten bygger videre på “Værktøjskassen”, udviklet i 2009 af Landdistrikternes Fællesråds, tilsat ny viden og erfaringer fra Benefit4Regions projektet. Dermed er opdateringen og udgivel-sen er finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
Kommunikationen er et uundværligt værktøj i bestyrelses-arbejdet. Gennem vellykket kommunikation kan I synliggøre foreningen over for nuværende og potentielle medlemmer, og I kan fremme bestemte mål, f.eks. i forbindelse med et projekt eller en politisk beslutningsproces.
Når I skal kommunikere en beslutning, aktivitet eller holdning, bør I stille jer selv følgende spørgsmål:
• Hvem er vores målgruppe?
• Hvad er vores mål med kommunikationen?
Status: • Hvordan er det i dag?
• Hvad er vi glade for?
• Hvorfor købte vi huset?
Analyse: • Hvad mangler der?
Drømmen: • Hvordan skal det se ud om fem år?
Konkretisering: • Hvad skal der til for at nå drømmen?
Realisering: • Handleplan og tidsplan
Lokalrådets opgave er som lokalsamfundets samlende organ, at tale og handle på vegne af borgerne i lokalsamfundet. I forbindelse med fremtidsværksteder, udarbejdelse af lokale udviklingsplaner eller større projekter kan det dog være relevant at indkalde til et møde, hvor alle borgere har mulighed for at komme med input. Formålet med at afholde et borgermøde er at skabe engagement og ejerskab til beslutninger, der har konsekvenser for lokalsamfundet som helhed.
En udviklingsplan er en formulering af lokalsamfundets fælles mål. Planen er et nyttigt redskab, når lokalsamfundet ønsker at forandre sin nuværende situation til en anden og bedre situation i fremtiden. Ofte vil det være lokalrådet, der som lokalsam-fundets samlende organ tager initiativ til og er tovholder på arbejdet med at lave en lokal udviklingsplan.
I Sønderborg er det “det fælles papir“, som landsbyborgerne, forvaltnin-gen og politikerne “mødes om“.
Projektet er et vigtigt værktøj, hvis man vil forandre og udvikle sit lokalsamfund. Et projekt er et tiltag, der gennemføres med et klart defineret formål inden for et afgrænset tidsrum, og som forandrer virkeligheden. At projektet forandrer virkeligheden betyder, at projektets aktiviteter ligger ud over, hvad I normalt gør I jeres forening / lokalsamfund. Forandringen kan være konkret og fysisk (f.eks. et fælleshus, aktivitetsområde, færgeprojekt ), social (f.eks. fællesspisning eller et velkomst-arrangement for nye tilflyttere) eller den kan være potentiel (f.eks. et fremtids-værksted).
En frivillig forening er en uafhængig og selvstændig enhed, som består af en kreds af personer, der danner et fællesskab om et bestemt formål. En frivillig forening kan være en idrætsforening, en kulturel forening, en almennyttig boligforening, et lokalråd, et landsbylaug, et fødevarefællesskab og lignende. På general-forsamlingen vedtager medlemmerne, hvad der skal stå i foreningens vedtægter. Disse fastlægger formål, valg af bestyrelse, forpligtelser m.m. Medlemmerne vælger ved et demokratisk valg bestyrelsen, der leder foreningen mellem generalforsamlingerne.
Et lokalsamfund bør have en organisation, der koordinerer lokale tiltag og fungerer som kontaktled mellem lokalsamfund og omverdenen. I det følgende kaldes denne organisation for et lokalråd, men fænomenet eksisterer også under betegnelser som landsbyråd, landsbylaug, landsbyforening m.fl.
Betegnelserne dækker alle over det samme: En forening der fungerer som et talerør udadtil, og som sikrer fælles fodslaw indadtil.
SWOT er en forkortelse for: Strenghts, Weaknesses, Opportunities, Threats (Styrke, Svagheder, Muligheder, Trusler). En SWOT-analyse kan bruges til at give et overblik over lokalsamfundets status på et givent tidspunkt. SWOT-analysen består af to dele.
1. Styrke og svagheder viser, hvad lokalsamfundet kan.
2. Muligheder og trusler viser omgivelsernes indvirkning på lokalsamfundet.
Den logiske model kan bruges til at planlægge, gennemføre, og evaluere projekter. Den logiske model stiller fem grundlæggende spørgsmål til projektet:
• Hvilke ressourcer kræver projektet?
• Hvilke aktiviteter afstedkommer projektet?
• Hvad er det konkrete resultat (præstationen) af projektets aktivitet?
• Hvad er projektets kortsigtede virkning?
• Hvad er projektets langsigtede virkning?
Dette afsnit handler om styringsredskaber i Sønderborg Kommune, og er et eksempel på sammenhæng mellem og forståelse for visioner og strategier, kommuneplan, politikker, planer og handlinger, når byrådet og kommunens forvaltning arbejder med kommunal, helhedsorienteret udvikling.
”Hvis du ikke kan se skiven, ved du ikke, om du rammer”
(John Wayne)
Involvering, kommunikation og læring er nøgleordene, når mulighederne og potentialerne i landdistrikterne skal aktiveres. Bringes nøgleordene rigtig i spil, bliver resultatet nogle løsninger, der er skabt og udviklet gennem involvering – og erfaringerne viser, at de som oftest giver de bedste løsninger. En måde at kombinere de tre nøgleord involvering, kommunikation og læring på er ved at ”samskabe”. Samskabelse bygger på en gruppe af mennesker, der indgår i et netværk, hvor de lærer de af hinanden og udvikler hinanden i fællesskab. “Samskabelse” sker i Sønderborg mellem lokalsamfund, forvaltning og politiker-ne. Samskabelse sker ikke ved en beslutning, men er et resultat af en proces – og processen kan med fordel guides for ikke at strande, køre af sporet eller standse helt. Facilitering kan være et redskab hertil, og i teksten vil facilitering blive beskrevet som en teknik, der udføres af en facilitator for, at en gruppe af deltagere kan opnå de mål, de har sat sig for at nå. tys
Er du en formidler eller den, som fremmer processen i enhver fase af projektudviklingen? Ville du ønske, at du havde en (fysisk) værktøjskasse, som du kunne anvende til at forstå de forskellige aspekter i enhver fase af projektudviklingen og at du rådede over værktøjer, som understøtter kommunikationen og deltagelsen i hver af disse faser for at udvikle deres projekt? Derfor har vi lavet en værktøjskasse, der er inddelt i projekt-udviklingens fire faser, nemlig check-in, start, flyvning og landing:
• Check-in viser projektudviklingens startfase, hvor hver begynder med projektet, identificerer problemet, interesse-grupperne og deres interesser og hvor man lærer hinanden at kende ved de første møder.
• Take-off er projektplanlægningsfasen, hvor udformningen af projektet begynder og et fælles mål, en målsætning og strategi fastsættes.
• Flyvefasen er projektets “Arbejdsfase”, som hovedsageligt består af opgaveopfyldelse og fremkridtsanalyse.
• Projektets afslutnings- og landingsfase er projektets evalue-ringsfase, hvor det sikres, at projektmål og målsætninger nås og resultaterne til den fremtidige brug stilles til rådighed.
Metode-værktøjskassen viser kvalifikationerne, mulighederne og udfordringerne for hver af disse faser/situationer, formidlerens rolle og hovedpunkter, kompetencerne som formidlerne bør have, formidlernes forskellige opgaver og til syvende og sidst en samling af værktøjer og metoder, som hjælper med til at mulig-gørelse af hver af disse faser/situationer. Kontakt: janep@sam.sdu.dk tekst
I Interreg5A-projektet Benefit4Regions stod samarbejdet mellem de danske og tyske projektpartnere i forhold til styrkelsen af det landlige område i forgrunden. Derved fandt man ud af, at
rammebetingelserne er forskellige angående samarbejdet mellem landene på grund af forskellene i forvaltningsstrukturer i Tyskland og Danmark. Denne viden om de administrative forskelle er et vigtigt aspekt for fra start af at få en forståelse for partnernes forskellige rammebetingelser.
Dette papir fokuserer på forvaltningsstrukturerne i Tyskland og Danmark og prøver at gøre den genererede viden og de samlede erfaringer i projektet Benefit4Regions tilgængelig for målgruppen ”offentlig organisation”.
Uanset om det er offentlige aktører, organisationer eller virksomheder, der er den koordinerende part bag et land-distriktsprojekt, kan de ikke gennemføre projektet af egen kraft. Det skyldes, at værdi sjældent skabes alene men derimod, når personer, virksomheder og/ eller organisationer går sammen om at udveksle, integrere og anvende hinandens ressourcer for at opnå fælles mål. Samspillet skal være afbalanceret, således at alle involverede føler, at de får noget ”ud af” samarbejdet . Hvis det er tilfældet, vil samarbejdet kunne udvikle sig, hvis ikke, vil samarbejdet på et tidspunkt stoppe, da en eller flere af parterne vil værge sig ved at byde ind med ressourcer til fællesskabet.
Du kender det: at blive placeret i en gruppe med mennesker, man ikke kender. Hvor det eneste, man ved første øjekast har tilfælles, er, at man skal løse en opgave i fællesskab. Sådan starter mange projekter, og man befinder sig i den fase, man kan kalde ”Stilstand”. Her er den opgave, man skal løse, en smule uklar. Deltagerne har egentlig mest fokus på at tilgodese egne interesser, og man deltager i gruppearbejdet på et lavt niveau. Ofte er man her på de laveste trin i ”Trappen mod deltagelse og involvering”. Og hvordan kommer man som gruppe videre herfra?
Læs denne praktiske guide til, hvordan du skaber succesfulde netværk indenfor landdistriktsudvikling – uanset om du gør det i din arbejdstid eller fritid. Netværk, hvor organisationer og personer med forskellige baggrunde arbejder på at gøre en
forskel.
I Benefit4Regions projektet har 11 danske og tyske partnere arbejdet på at udvikle nye løsninger og værktøjer til styrkelse af landdistrikterne. I den forbindelse lå fokus på at opbygge grænseoverskridende viden, lære af hinanden, afprøve forskellige inddragelsesmetoder og fastlægge en strategisk udviklingstilgang for fremtidigt grænseoverskridende samarbejde. Samarbejdet har vist, at de udfordringer og det potentiale, der ses i forhold til udviklingen af landdistrikter, er ret ens på dansk og tysk side, hvad hele den faglige og indholdsmæssige bredde angår. De håndteres dog på meget forskellig vis, og der hersker navnlig forskelle på det admini-strative, kulturelle og politiske plan. På baggrund af erfaringerne fra B4R præsenteres en række handlings anbefalinger for evalueringen af projekter og sam-arbejder, helt specifikt hvad angår grænseoverskridende samarbejde.
Kommunikations- og deltagelsesprocesser er nødvendige for projektmanagementet i (landdistriktsudviklings-)projekter. En utilstrækkellig integrering af kommunikationsprocesser fører til
mange forhindringer i forbindelse med projektplanlægningen. Erfaringerne og læren fra tidligere agrarmiljøprojekter (Baltic COMPASS og Baltic Compact) har ført til udvikling af et
kommunikationskoncept (RAMMERT 2012), som omfattede forskellige udfordringer i kommunikationen, som kan optræde i hver fase hos agrarmiljøprojekter og deres løsninger.
Derudover har B4R bidraget med, at udvide konceptet til projekter til den generelle landdistriktsudvikling og yderligere målgrupper (kommuner, universiteter, etc.). Under hensyntagen af SDU´s forskningsaktiviteter, så blev også deltagelsesaspektet udarbejdet.
I Benefit4Regions blev gennemført ni dansk-tyske casestudier. I casestudierne beskæftigede vi os med økonomiske, bære-dygtige og sociale temaområder inden for udvikling af land-distrikter. Deltagerne var repræsentanter fra henholdsvis de tyske og de danske projekt- og netværkspartnere. Vi arbejdede intensivt med videndeling om konkrete lokale behov, udford-ringer, mål og angrebsvinkler i forhold til deltagerpotentiale, kommunikation og strategiske rammebetingelser. Et utal af lokale aktiviteter blev sat i værk – som en central del af alle casestudierne – og gennemført sammen med fagfolk og frivillige. Vores mål var at udvikle grænseoverskridende og lokale handlingsorienterede tiltag for at styrke landdistrikterne. På den måde skabte vi et grundlag for langfristede samarbejder.
Vi har lært af hinanden, vi har reflekteret i fællesskab over vore egne fremgangsmåder og understøttet partnernes aktiviteter. Casestudierne gav os mulighed for at øve os i grænseover-skridende samarbejde, for at kunne opbygge et helt nyt dansk-tysk netværk og på dette grundlag starte det fremtidige sam-arbejde. Her blev skabt et grundlag for en fælles strategi-udvikling, og vi har styrket forståelsen for hinanden på begge sider af grænsen blandt offentlige institutioner. Til afslutning af casestudierne arbejdede vi hårdt med at synliggøre vores nyudviklet viden på mange forskellige måder. Nedenfor ses udvalgte resultater, som gerne må inspirere andre:
Dette katalog er resultatet af Benefit4Regions samarbejdet omkring temaet: Lokale fødevarer. Formålet er at inspirere og bruge lokale fødevarer som “driver” af udviklingen i land-distrikterne. Et eksempel er fællesspisning: Måltider er vigtige til at skabe kontakt mellem folk. Når du spiser sammen, kommer du nemt i snak med den, der sidder ved siden af eller overfor dig, og næste gang I mødes, hilser I på hinanden. Du lærer, hvad vedkommende kan, og hvilke interesser hun/han har – og pludselig har du fået en ny ven.
Brug af lokale fødevarer ved fællesspisning betyder:
• At man sætter pris på de lokale producenter
• At man spiser mere efter årstiden
• At der skabes rum for samtaler mellem producent og forbruger • At der åbnes for ideer for ny eller anderledes produktion af mad.
”To lande, to strukturer, men den samme udfordring. Virksomheder søger desperat efter faguddannet arbejdskraft. Hele brancher er ubesatte og søger efter nye ideer, for at få medarbejdere og holde på dem.
Case Studiet “Rekruttering” bød på den værdifulde mulighed, at udveksle sig via succesrige forholdsregler, og at udarbejde fælles løsninger, for i fremtiden, som tysk-dansk grænseregion, at forblive konkurrencedygtig,” udtaler Jens Lerager, casestudieleder fra Kalundborgegnenes Erhvervsråd.
“I Turisme Casen brugte vi lang tid på at opbygge et godt forhold til hinanden, da det på lang sigt giver det bedste resultat. Efterhånden fik vi en uvurderlig forståelse af, hvad hver partner arbejdede med, og hvor vi kunne hjælpe hinanden. En del af projektet var at finde en definition af, hvad mikroturisme er. Gruppen nåede frem til, at Mikroturisme er båret af mindre turismevirksomheder på mindre destinationer uden for de større byer. Med det på plads kunne arbejdet med de 10 skridt begynde, og vi kunne se på, hvordan man kan udvikle mikroturisme. Disse 10 skridt kan bringe brugerne igennem den proces, der skal til for at skabe vækst og udvikling i deres virksomheder og lokal-område,” udtaler Marianne Pedersen, casestudieleder.
I dette casestudie var formålet at fremskaffe en vidensbasis under hvilke betingelser en fremtidig udveksling mellem begge landes LAG-managere, kan fungere. På lang sigt skal LAG-koordinatorerne udveksle erfaringer over grænsen og projekt-initiativer fra deres LAG og derigennem lade sig inspirere og lære af hinanden. Desuden skal der findes temaer af fælles interesse, som kan bruges som transnationale kooperationsprojekter og dermed ville være finansieringsegnede under LEADER +.
Medlemmerne af dette Case Study har haft fokus på det fælles samarbejde og udarbejdet anbefalinger relateret til forskellige spørgsmål om finansierings management. Der er udarbejdet en ”Toolbox Active Funding”, som beskriver arbejdsprocessen og gengiver de vigtigste anbefalinger til finansieringsmiddel-rådgivning for kommuner, samt til finansieringsmiddel-management generelt set (TOP 15). Derudover har deltagerne i casestudiet gensidigt støttet hinanden f.eks. ved udviklingen af nye projektinitiativer, ” udtaler Volker Rathje, casestudieleder.
“I dette casestudie er udvekslet erfaringer fra Artefact i Glücksburg, Føns ved Middelfart og ProjectZero, Sønderborg. Sidstnævnte har udviklet en dug, der sætter rammen for en klimasamtale (teksten på dugen er oversat til tysk i projektet). Formålet med klimasamtalen er – at få en god samtale. Alle kommer til orde og lytter til hinanden. Det gælder ikke om at få ret men om at blive klogere. Emnet for samtalen er: Hvad vil VI gøre? Det handler om action – at den enkelte påtager sig at gøre noget for klimaet. Ordstyrerens opgave er at få samtalen til at glide mellem de fire til seks privatpersoner, der deltager i samtalen, ” udtaler Connie Skovbjerg, deltager i casestudiet.
