Menu
Vejledning: Klik på knappen til venstre, vælg enten “Kapitel 12” eller spol hen til 6:45.12
At reducere CO2-udslippet er en enorm udfordring – formentlig den største vi mennesker nogensinde har stået over for. Den grønne omstilling kræver, at vi løfter i flok globalt, nationalt, regionalt og lokalt – og at vi gør det på tværs af by og land.
I dag er der dog vidt forskellige muligheder og betingelser for at bidrage til den grønne omstilling alt efter, om du bor storbyen eller på landet. Lovgivning og løsninger formes i høj grad i hovedstæder og metropoler, imens landdistrikter ikke kan kobles på de kollektive løsninger og må finde egne, individuelle svar på de globale udfordringer.
Det er i klimaets, demokratiets og befolkningernes fælles interesse, at forskellen på by og land i den grønne omstilling nivelleres. Nordic rural voices er fælles stemme for lokale landsbylaug i Norden og har til formål at gøre lovgivere og myndigheder på alle niveauer opmærksomme på de helt konkrete udfordringer, landdistrikter står over for i den grønne omstilling.
Succesfuld grøn omstilling forudsætter, at landdistrikternes særlige udfordringer og vilkår i langt højere grad indtænkes i løsninger og lovgivning såvel nationalt som internationalt. Nordic rural voices’ must-considers er de handlinger og opmærksomhedspunkter, som er helt afgørende at indtænke fremadrettet i den grønne omstilling. De endelige must-considers formuleres på og i forlængelse af Den nordiske Pavillon under det internationale klimatopmøde COP27. Nedenstående er de danske must-considers, udarbejdet af 37 landsbylaug i Sønderborg kommune:
1. Udvid forsyningspligten til også at opfatte varmeforsyning
• Vedtag en varmesektorlov ganske som den nuværende vandsektorlov, så forsyningspligten udvides til også at omfatte en varmforsyningspligt for både land og by. Samme model og hvile-i-sig-selvprincip, som kendes fra forsyningssektoren kan med fordel benyttes.
2. Gør det nemmere at dele lokalproduceret energi i lokalsamfundet
• Lovgivningen spænder i dag ben for deling af lokalproduceret energi i lokalsamfundet. Muliggør at varme og energi både kan og skal deles og bruges lokalt, f.eks. biogas fra gårdene, overskudsvarme fra virksomhederne, overskuds-el fra naboernes solceller og jordvarmeanlæg m.m.
• Sænk afgiften hvor el bruges til grøn opvarmning uden for det kollektive varmenet.
3. Tag landsbyerne med på råd for at sikre en bæredygtig og demokratisk grøn omstilling
• Samarbejde og dialog mellem centralmyndighed, beslutningstagere, embedsværk og landsbysamfundene er nødvendig for succes med den grønne omstilling – så husk at tage landdistrikterne med i dialog, udvikling, planlægning og implementering
• Husk just transition: Den grønne omstilling skal ikke være dyrere for dem, der bor på landet end for dem, der bor i byerne. Investeringen i den grønne omstilling er et fælles ansvar og skal sikre balance mellem land og by.
1. Sikre udbredelsen af grøn deletransport i landdistrikterne
• Skab mulighed for, at kommunerne kan støtte eller være medejere af lokale, grønne dele-transportløsninger i offentlige-private partnerskaber. Det kan f.eks. ske efter samme hvile-i-sig-selv-principper som andre offentligt ejede virksomheder er underlagt.
• Skab med en udligningsmodel/tilskudsmodel rammerne for, at det bliver attraktivt og rentabelt for kommercielle virksomheder at tilbyde delebil- og andre dele-services til landsbyer og mindre byer, som det i dag kendes fra storbyerne – eller for at disse tilbud og ordninger tilpasses landdistrikternes transportbehov.
2. Gentænk afgifter og fradrag for de mennesker, der bor uden for den kollektive trafikale infrastruktur
• Gør samkørsel/deleordninger mere rentabelt: Giv højere kørselsfradrag, når man aktivt benytter samkørsel.
• Fjern eller nedsæt afgifter på private, fælles el-transportmidler, ejet af f.eks. et landsbylaug.
• Indfør en Grøn Nytte-elbil-Nummerplade med afgiftsnedsættelser for indbyggere i landdistrikter, der er afhængige af bil for at kunne varetage f.eks. job og uddannelse.
• Indfør afgiftsfri el til opladning af elbiler på landet.
3. Gør kollektiv trafik i landdistrikterne bæredygtig og fleksibel
• Gør kollektiv transport i landdistrikterne fleksibel i f.eks. både størrelse, omfang og hyppighed.
• Erstat store, tomme busser, der alligevel sjældent går, med førerløse el-busser i loop, bæredygtige drive on demand løsninger o.lign.
• Gentænkt jernbanedriften – mange landsbyer har både skinner og toge i nærheden – men togene stopper ikke. Flere trinbræt.
1. Must-considers fra Arendal: Transport
Offentlig transport og grøn mobilitet er grundlæggende for et godt liv og social inklusion. Vi ser, at frivillige mobilitets- systemer er baseret på small-scale løsninger f.eks. Cykling mod ensomhed, cykling i fbm. sundhed og genoptræning, vandrestier m.m. Men spørgsmålene rejser sig i dén forbindelse: Hvem kan cykle? Hvem har råd til en cykel eller til at tage bussen? Hvem kan køre bil? Hvem er ensomme pga. manglende transport? Samlet set har vi brug for skrædder-syede løsninger til en overkommelig pris og mulighed for pilotprojekter, der inkluderer borgerne de pågældende steder.
2. Must-considers fra Arendal: Energi og Varme
Politikerne må tage kontrollen tilbage fra markedskræfterne på energiområder, så der kan skabes skræddersyede løsninger til overkommelige priser og samtidig tænke social inklusion og social bæredygtighed ind i energiløsningerne.
Billede fra COP27 debatten: Mads Wolff (moderator), Kirsten Dunlop (CEO Climate-Kic) og Marcus Taulborg, (Danish UN Youth delegate, DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd)
Politikerne må tage kontrollen tilbage fra markedskræfterne på energiområder, så der kan skabes skræddersyede løsninger til overkommelige priser og samtidig tænke social inklusion og social bæredygtighed ind i energiløsningerne.
Landsbyernes stemmer tæller i den grønne omstilling, og derfor blev alle landsbylaug inviteret til workshop den 13. oktober
Invitation til workshop den 13. oktober 2022 på Center for Verdensmål forud for Sønderborgs landsbyer digitale deltagelse i debat ved COP27 den 10. november 2022 kl. 15.00 – 16.00.
Dét, grupperne arbejdede med var:
– ”Dét, vi gør i dag”
– ”Dét har vi forsøgt ,men det virkede ikke”
– ”Dét vil vores landsbysamfund gøre fremadrettet” … ”og netop dértil, har vi brug for, at beslutningstagerne hjælper ved at ….”
Se og hør præsentationerne nedenfor fra grupperne:
