Fremtidens mobilitet i dit landsbysamfund – workshop den 2. og 3 marts 2022

Kunne du tænke dig at være med til at give os idéer til fremtidens mobilitet i netop dit landdistrikt – så er her muligheden for direkte at kunne påvirke vores videre arbejde hermed. Vi afholder nemlig workshops, hvor dit input kan være meget værdifuldt for os til at kunne udvikle nye mobilitetstilbud.

 

Vi har brug for både at høre hvordan du oplever dine forskellige transportmuligheder i dag og hvordan vi kan styrke disse muligheder så du oplever en mere sammenhængende mobilitet. Denne invitation er kun relevant hvis du er bosat i Region Syddanmark.

 

Vi har i Region Syddanmark sat fokus på at udforske nye mobilitetsformer i landområder, som kan medvirke til at forbedre din hverdagsmobilitet. Vi har derfor igangsat et arbejde med at lave et inspirationskatalog der kan bruges i det videre arbejde hermed. Og det er til dette arbejde at dit input er vigtigt.

 

Vedlagt er en invitation der beskriver mere om selve workshoppen.

 

Invitation

 

Det er vigtigt at bemærke at der er to invitationer i det vedlagte

 

  • én til en fysisk workshop i Vejle 2. marts kl. 16-19 og
  • én til en online workshop 3. marts kl. 16-19.

 

Tilmelding:

 

Hvis du har tid og lyst til at hjælpe os med dit værdifulde input, så må du gerne tilmelde dig til den af de to workshops du helst vil deltage i ved at skrive en mail til Dorthe (dbol@rsyd.dk) og skrive hvilken workshop du gerne vil tilmeldes og hvem du repræsenterer.

 

SU for tilmelding er 16. februar.

 

Vi glæder os til at se dig til en lære- og idérig workshop med masser af input til vores videre arbejde.

 

Med venlig hilsen

Region Syddanmark