Ny sti i Mommark

Landsbylauget i Mommark har nu fået gennemført et flot stiprojekt, der forbinder fritidshusområderne med havneområdet.

Grundet corona situationen er den endnu ikke officielt indviet, men Palle Heinrich fra landsbylauget beretter at stien allerede bliver brugt flittigt – og er blevet taget godt imod.

Stien giver en smuk naturoplevelse og fører bl.a. igennem et lille skovområde, hvor der er opsat bænk til et lille hvil.

Mommark Havn har de senere år været i rivende udvikling, hvorfor det har været naturligt at forbinde denne med fritidshusområderne.