Menu
I praksis er de fleste landsbyer vant til det frivillige og ideelle princip i deres virke, hvilket særligt handler om forholdsvis uforpligtende og umiddelbare projekter uden f.eks. større driftsansvar. Den danske jura af relevans for lokalsamfunds organisering er indrettet sådan, at enten er der primært fokus på det frivillige og ideelle eller på det (erhvervs)økonomiske princip med hver sine logikker. Når landsby-samfund vil tage ansvar for mere udvikling på felter, hvor nærheden tilbage også handler om større økonomiske projekter eller tungere samfundsmæssige opgaver, er det frivillige og ideelle princip ikke altid tilstrækkeligt, og landsbyerne skal bevæge sig ud i et – for dem – ukendt organisatorisk farvand.
Udgangspunktet for pilotprojektet var iflg. Tanvig (2020), at der ved større projekt-aktiviteter af mere erhvervsagtig karakter som regel kræves en anden organisationsform såfremt der skal opnås succes. Det kunne pege på inddragelse af erhvervsrådgivnings kompetence, som til gengæld står landsbyerne fjernt og næppe heller har den fornødne erfaring med landsbyudviklingslogik og dens aktører. Der er således et ”hul”. Dette pilotprojekt var sat i verden for at hente erfaringer til, hvorledes hullet kunne fyldes ud.
Pilotprojektet har modtaget støtte fra “Landdistriktspuljen” (p.t. under By-, Land- og Kirkeministeriet) samt sekretærtimer fra Sønderborg Kommune – Sekretariat for landdistrikter.
Formålet med dette pilotprojekt var derfor at undersøge og afprøve forsvarlige organisatoriske løsninger på fem eksisterende cases. Fælles for dem var, at de repræsenterede en bred vifte af landsbyprojekter i kommunen, hvor flere lokalprojekter havde eller fik behov for afklaring af den organisatoriske tilgang. Alle cases havde en økonomisk eller driftslig karakter, der rakte ud over det sædvanlige for frivillige organisatoriske arbejder. Set fra kommunens side var der samtidig et ønske om mere landsbyudvikling og samarbejde på tværs, for at øge træfsikkerheden og dermed effekten af den offentlige indsats på landdistriktsområdet.
Evalueringen bygger på case-deltagernes egne oplevelser og erfaringer i projektforløbet:
Der ikke er tale om profitsøgen-de virksomheder in spe – og skal ikke tænkes eller håndteres således. Projekterne drives af frivillige, der arbejder til gavn for fællesskabet og lokalsamfundet, som de selv er en del af.
Udviklingen af sådanne projek-ter, der er komplekse også uden-for en frivillig kontekst, er en langvarig proces, der ikke er gjort indenfor få år.
Det er vigtigt at forventnings-afstemme og holde sig for øje, at landsbylaugene er frivillige og virksomhederne professionelle
Landsbylaugenes villighed til at engagere sig, deres fællesskab og motivation etc. er helt central for succes. Det kan ikke erstat-tes af professionelle eller eks-perter, der har andre mål for deres involvering hhv. ikke på samme måde føler medejer-skab.
En stærk kernegruppe eller en stærk frontfigur – måske med kompetencer og viden indenfor centrale områder – som har fulgt projektet over en årrække, kan være med til at bevare kontinuitet, fremdrift og virke som et bolværk imod skepsis og modstand.
Tålmodighed, fleksibilitet og evnen til gang på gang at finde løsninger er vigtige egenskaber.
Lokalsamfundets fortsatte interesse og opbakning er med til at bevare energien og motiva-tionen hos ildsjælene – også over flere år. Det er vigtigt, at ideerne relativt hurtigt bliver konkrete, så det bliver klarere, hvad der arbejdes henimod.
En ekstern facilitator er vigtig, men vel at mærke den rigtige slags. En god facilitator virker som en brobygger til relevant viden og kompetencer, viser vej ift. kommunale og politiske processer, yder sparring og agerer ”heppekor”, når der er behov herfor.
Nødvendige kompetencer eller viden indenfor f.eks. markeds-føring, finansiering eller jura er vigtige i forskellige stadier af processen – og langt hen ad vejen tilgængelig.
En tydelig effekt af projektet er, at Sekretariat for landdistrikter fra juni 2023 har overtaget LAG-koordinator funktionen for LAG Sønderborg Aabenraa. Derved knyttes stærkere bånd både til erhvervsfremmesystemet og Aabenraa Kommune. Det sker, når LAG Sønderborg-Aabenraa støtter udvikling af erhvervslivet, job, aktiviteter, kultur og natur-oplevelser i landdistrikterne med fokus på bæredygtighed.
Dette afsnit beskriver hver case-forløb med undersøgelser og afprøvning af forsvarlige organisatoriske løsninger, der har ledt hen til ovennævnte konklusioner.
